Guide · Opdateret oktober 2026

Siden 1. juli 2024 skal alle danske arbejdsgivere registrere, hvor mange timer hver medarbejder arbejder om dagen. Registreringen skal ske i et system, der er objektivt, pålideligt og tilgængeligt, og oplysningerne skal gemmes i fem år. Her er, hvad reglerne kræver, hvem der kan undtages, og en tjekliste til at komme i mål.

Hvorfor er tidsregistrering blevet lovpligtig?

Kravet kommer fra en dom ved EU-Domstolen i maj 2019. Domstolen slog fast, at medlemslandene skal sikre, at arbejdsgivere har et system, der måler medarbejdernes daglige arbejdstid. Ellers kan ingen kontrollere, om reglerne om højst 48 timers gennemsnitlig arbejdsuge og 11 timers hvile overholdes. Danmark indførte kravet i arbejdstidsloven med virkning fra 1. juli 2024.

Hvad kræver loven?

  • Den daglige arbejdstid skal registreres for hver medarbejder — antallet af timer. Loven kræver ikke, at man registrerer klokkeslæt eller hvad der er arbejdet på
  • Systemet skal være objektivt (det viser den faktiske arbejdstid), pålideligt (registreringerne kan ikke ændres sporløst) og tilgængeligt (medarbejderen kan se sine egne registreringer)
  • Oplysningerne skal gemmes i fem år
  • Arbejdsgiveren bestemmer selv, hvordan der registreres: app, stempelur, regneark eller papir — så længe kravene ovenfor er opfyldt
  • Medarbejderen kan godt selv registrere sin tid, men det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at systemet findes og bruges

Hvem kan undtages?

Medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid — typisk ledere og visse specialister, hvis arbejdstid hverken måles eller er fastlagt på forhånd — kan undtages fra dele af reglerne. Undtagelsen gælder ikke automatisk, og den skal kunne dokumenteres. Overenskomster kan desuden have deres egne regler. Er I i tvivl, så spørg jeres arbejdsgiverorganisation.

Tjekliste

  1. Find ud af, hvilke medarbejdere der er omfattet, og om nogen er undtaget — og skriv ned hvorfor
  2. Tjek, om jeres overenskomst har regler for registrering, der går videre end loven
  3. Vælg et system, der registrerer den daglige arbejdstid pr. medarbejder
  4. Sørg for, at ændringer i registreringerne kan spores: hvem ændrede hvad og hvornår
  5. Sørg for, at medarbejderne kan se deres egne registreringer
  6. Sørg for, at oplysningerne kan gemmes og trækkes ud i fem år — også hvis I skifter system
  7. Fortæl medarbejderne, hvordan og hvornår de skal registrere
  8. Hold øje med, at det faktisk sker — manglende dage skal opdages inden lønkørslen, ikke ved et tilsyn

Sådan opfylder Syntas kravene

Syntas registrerer den daglige arbejdstid pr. medarbejder — i appen, på et stempelur ved døren eller på telefonen. Det er mere, end loven kræver, men det er det samme, som lønnen og fakturaen har brug for, så registreringen kommer ikke oven i det, I gør i forvejen.

  • Objektivt: timer eller ind- og udstempling pr. dag, med automatisk pause og markering af automatiske udstemplinger
  • Pålideligt: historik på hver registrering — hvem oprettede eller ændrede hvad, og hvornår
  • Tilgængeligt: medarbejderen ser sine egne registreringer og saldi i appen
  • Manglende dage står frem på ugen og i rapporterne
  • Eksport til Excel og CSV, så I altid kan trække oplysningerne ud og gemme dem — også hvis I en dag skifter system
Gælder fra
1. juli 2024
Hvad
Den daglige arbejdstid pr. medarbejder
Krav til systemet
Objektivt, pålideligt og tilgængeligt
Opbevaring
Fem år
Hvordan
Frit valg — app, stempelur, regneark eller papir
Undtagelser
Medarbejdere, der selv tilrettelægger deres arbejdstid
Med Syntas
Fra 19 kr. pr. bruger pr. måned

Guiden er generel information og ikke juridisk rådgivning. Reglerne kan være anderledes i jeres overenskomst.

Lovpligtig tidsregistrering

Spørgsmål om lovpligtig tidsregistrering

Er tidsregistrering lovpligtig i Danmark?

Ja. Siden 1. juli 2024 skal arbejdsgivere registrere den daglige arbejdstid for hver medarbejder i et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system.

Skal vi registrere klokkeslæt?

Nej, ikke efter loven. Det er antallet af arbejdstimer pr. dag, der skal registreres. Jeres overenskomst kan dog kræve mere.

Hvor længe skal registreringerne gemmes?

I fem år.

Må vi bruge et regneark?

Ja, hvis det opfylder kravene. Det svære ved et regneark er at vise, at registreringerne ikke er ændret bagefter, og at medarbejderen har adgang til sine egne. Det er det, et tidsregistreringssystem med historik løser.

Gælder det også for deltidsansatte og timelønnede?

Ja. Kravet gælder for alle medarbejdere, der er omfattet af arbejdstidsloven, uanset hvor mange timer de arbejder.

Hvad koster lovpligtig tidsregistrering?

Med Syntas fra 19 kr. pr. bruger om måneden — og det dækker også kørsel, udlæg, fravær og eksport til løn. Se priserne.